Shamrock 22. juni 2018 kl. 19.30

PRESSEMEDDELELSE                

Fredag den 22. juni 2018 har Lillebæltværftets Venner og Foreningen GUF slået pjalterne sammen om en koncert med irsk musik i Værftets ”støvede” værksted på Middelfart gammel Havn.

Shamrock er et af de længst eksisterende folkbands på den dansk/irske musikscene,

Bandet startede helt tilbage i slutfirserne, og har siden da spillet utallige koncerter rundt i landet, med afstikkere ti Irland, Tyskland, Sverige og Norge.

Hver gang skabes der en autentisk irsk pub-stemning med en masse af de kendte irske ballader krydret med historier fra dagligdagen – nogle af dem er endda sande.

Shamrock består i dag af Denis McLaughlin, Kieran McLaughlin og Svend Erik Larsen.

Der spilles på en masse forskellige instrumenter, som giver et varierende lydbillede. Nævnes kan guitar, mandolin, banjo, bas og den irske håndtromme , der kaldes for en Bodhran`.

Medlemmerne af Shamrock er kendte fra Strib Vinter Festival, hvor Denis i mere end 20 år har stået for den irske Pub. Svend Erik har i en årrække ledet Cafescenen på Festivalen og har også optrådt på festivalen i forskellige sammenhænge bl.a. med bandet FolkZone.

Koncerten begynder kl. 19.30 og billetter kan bestilles på www.guf-strib.dk.

Venlig hilsen Jørgen Rahbek
Bestyrelsesformand GUF

Pressemeddelelse Shamrock

Shamrock pressetekst eng.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *